Disc Golf er golf spillet med frisbee i stedet for bold og køller og målet er det samme:

Brug så få kast fra tee (start) til kurv (mål). Hvor traditionel golf er lidt dyrt og svært at lære, så er det nemt at komme i gang med Disc Golf og nybegyndere i alle aldre kan sagtens spille sammen med øvede.

Banen er etableret med hjælp fra Fanefjord Byparks bestyrelse, sponsorat fra Fanefjord Sparekasses Fond og materialer fra Møens Tømmerhandel. Takket være støtten og de frivillige kræfter, som holder banen ved lige, kan du nu også prøve denne sjove og vanedannende sport på Fanefjord Disc Golfs 9 hullers bane, som ligger lige ved Fanefjordhallen.

Vi har sat en lånekasse op med 4 slags discs, som du kan prøve: Det er helt gratis og det eneste du skal gøre er, at sende en mail til fanefjorddiscgolf@gmail.com. 

Læs mere i bålhytten ved hul 1 eller på vores Facebookside; her kommer der også opdateringer om arrangementer og mulighed for at deltage i introkurser.

Del siden